LAG SYDHAVSØERNE

Udvikling på Lolland og Falster

Støttebeløb: 100.000,00 kr.

LINK til ansøgers hjemmeside.

Fra ansøgningen:

Maribo Kajakklub har besluttet at etablere en sauna i en del af en bestående bådehal. Da Kajakklubben i forvejen er i gang med at etablere et offentligt handicaptoilet i den del af bygningen, var det en oplagt mulighed at fortsætte byggeprocessen med etableringen af en sauna. Maribo Kajakklub har i mange år været kendetegnet ved en stærk eliteafdeling og en stor breddeafdeling, og har pt. 150 medlemmer. Klubben tilbyder både adgang til turkajakker, havkajakker, Stand-up paddelboards og kanoer. Der er også Yogaundervisning en gang om ugen af uddannet yogainstruktør. Endvidere er der et stort og meget udstyrsrigt vægttræningslokale, med mulighed for at deltage i træningssessioner med andre flere gange ugentlig. Det er derfor en bred og mangefacetteret gruppe, der er medlemmer i Maribo Kajakklub og indenfor de seneste år er interessen for vinterbadning væsentlig forøget. Derfor har kajakklubben også et Vinterbadermedlemskab, der giver adgang til bade – og omklædningsfaciliteter og klublokalet. Saunaen skal kunne benyttes af kajaklubbens medlemmer, medlemmer med vinterbaderkontingent og på sigt også enkeltdagsbrugere. En sauna er et stort ønske fra klubbens medlemmer, hvoraf mange er vinterbadere,ligesom mange andre i området benytter kajakklubbens badebro til vinterbadning. Mange af disse brugerehar givet udtryk for stor interesse for vintermedlemskab af klubben, hvis der bliver bygget en sauna. Fra saunaen vil man få en smuk udsigt over Maribo Søndersø og den vil være et stort aktiv for lokalområdet.

Der søges midler til: 

Materialer til saunaen, samt elarbejde og saunaovn.




LAG SYDHAVSØERNE, PARKVEJ 37, 4800 NYKØBING FALSTER, CVR: 43419463, TELEFON: +45 6016 8013

FORMAND@LAG-SYDHAV.DK      TANGE@LAG-SYDHAV.DK

Tilgængelighedserklæring




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk