LAG SYDHAVSØERNE

Udvikling på Lolland og Falster

Støttebeløb: 215.000,00 kr

LINK til ansøgers hjemmeside.

Fra ansøgningen:

Kultur på tværs i landsbyområdet Errindlev, er et projekt hvor faciliteter og samarbejde rækker ud til alle, unge som ældre og uanset hvor du bor, og på det tidspunkt hvor du har lysten til at deltage. Er stedet hvor værktøjer, maskiner og udstyr er til din rådighed inden for en meget stor vifte af håndværk, så du frit kan få indfriet alle dine drømme om at blive den fødte kunsthåndværker. Er stedet hvor du udvikler selvværd og faglig kunden samtidig med, at det sociale fællesskab giver dig kræfter til flere gøremål i din dagligdag. Beskrivelsen omfatter det totalprojekt, hvor istandsættelse af bygningsdele indkøb af maskiner og værktøjer samt udviklings opgaver, sammen med områdets foreninger vil danne grundlag for, at projektet vil medvirke til, at skabe de af LAG'ens og områdets ønskede visioner. De samlede projektomkostninger er 2.146.000,00 kr.

Gennem etablering af et nyt kulturhus i Errindlev, ønsker Mejeriet, at styrke og skabe nye inkluderende bæredygtige og sociale aktiviteter, specielt inden for hobbybetonede håndarbejdsområder, der ikke allerede er i området, herunder sammen med de øvrige foreninger, at styrke og udvikle det sociale liv og samarbejde. Vi ser også mulighederne i at tilbyde gæster, at deltage i fællesskabet, f.eks. besøg af skoler,oplysningsforbund, kunsthåndværker studerende, turister og andre grupper. Det nye Kulturhus etableresved at inddrage ca. 300 m2 af mejeriets 800 m2, hvor der skabes de perfekte rammer med værksteder, cafe, køkken, børneværksted, og fællesarealer til sociale aktiviteter der inspirerer til, at man kommer og afprøver nogle af de mange muligheder, hvor der i første omgang er værktøjer og maskiner til træ, keramik, møbelpolstring, glasfremstilling, pilefletning, maling, madlavning m.m. hvor værktøjer til nye opgaver, anskaffes efter behov. Kulturhusets liv og forankring skabes af deltagerne, der også får ansvaret for, at skabe de sociale rammer, samt vejlede og hjælpe hinanden, såvel på det faglige som sociale område.Rammerne vil blive meget frie, med åbningstider fra 10 til 21 med indskrænkninger besluttet af deltagerne. For at sikre integritet og social forståelse for helheden holdes jævnlige fællesmøder hvor så mange sommuligt deltager og hvor fælles beslutninger vedtages. Med projektet ønsker vi, sammen med det lokale foreningsliv, at medvirke til drøftelse, udvikling og skabelse af nye ideer, at optimere netværk og kompetencer hos foreningernes ledere, så der fortsat kan sikres en mangfoldighed af fritidstilbud for alle, såvel børn som voksne. Vi ønsker med vores nye tilbud, at skabe nogle rammer hvor deltagerne føler inklusion fra dag et, hvor man sammen med de øvrige deltager og foreningsliv skaber større synlighed gennem fælles mål, og selv medvirker til hvornår og hvordan.

Der søges midler til: 

Indkøb af glassmelterovn, Afretter og tykkelseshøvl og stationær fræser og andre maskiner til træarbejde, Udstyr til fælles keramikværksted, Udgifter til VVS-arbejde og Hårde Hvidevarer til køkken




LAG SYDHAVSØERNE, PARKVEJ 37, 4800 NYKØBING FALSTER, CVR: 43419463, TELEFON: +45 6016 8013

FORMAND@LAG-SYDHAV.DK      TANGE@LAG-SYDHAV.DK

Tilgængelighedserklæring




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk